
Et nyt forskningsprojekt på tværs af landets universiteter skal for første gang belyse erfaringerne af at sende offentlige velfærdsopgaver i udbud.
Forskningsprojektet vil blive ledet af professor Jacob Torfing og lektor Ole Helby Petersen begge fra Roskilde Universitet, mens forskere fra Københavns universitet og CBS også deltager i projektet.
Mere udlicitering af velfærdsydelser var en af anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen, der for nylig offentliggjorde sin slutrapport. Men der er meget lidt viden om, hvorvidt udlicitering de facto fører til lavere pris eller bedre kvalitet. Det skal forskningsprojektet nu afdække.
Fagforbund støtter forskningsprojektet
Initiativet til at få overblik over erfaringerne med at udliciterer offentlige opgaver vækker glæde hos flere fagforbund, der støtter projektet.
- Når forskerne er færdige med deres projekt, så er vi forhåbentlig meget klogere på, hvordan udlicitering påvirker kvaliteten i ydelserne. Og når der bliver talt om, at private firmaer skal overtage opgaver i ældreplejen og på børneområdet, så er det mindste, vi kan gøre da at finde ud af, hvilke konsekvenser det får for de mennesker, inden der bliver truffet overilede beslutninger, siger Dennis Kristensen, formand for FOA.
Også hos Socialpædagogerne er man glade for tiltaget:
- Vi har en stor interesse i, at der kommer et tungere vidensgrundlag på det her område. Vi har brug for at vide - og ikke bare tro - om det konkurrenceudsættelse har en positiv indflydelse på pris og kvalitet i indsatsen af vores velfærdsopgaver. Vi skal have et bedre overblik og vi skal have underbygget vores viden. Og frem for alt skal det ske uafhængigt, forskningsbaseret og redeligt. Derfor har vi valgt at støtte forskningsprojektet økonomisk, og vi glæder os til at følge processen og se resultatet, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.
Projektet er støttet af FTF, 3F, Dansk Sygeplejeråd, RUC, BUPL, FOA, Socialpædagogerne og De Kommunale Chefforeninger.
I alt udkommer 11 del-analyser, hvoraf de første bliver offentliggjort til efteråret.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.