SORØ: Håndteringen af de 5.000 ton forurenede betonrester fra den gamle Frederiksberg Skole i Sorø har kostet Sorø Kommune 1,3 mio. kr. alene i juridisk bistand omkring håndteringen af det gamle bygningsaffald, skriver Dagbladet Ringsted.
Skolen var forurenet med den frygtede miljøgift PCB, der er stærkt kræftfremkaldende. Via dampe kan giften overføres til mennesker, hvor det ophobes i blandt andet leveren. Derfor blev to tredjedele af den gamle skole revet ned, og eleverne flyttede i stedet ind i nye bygninger.
Nedrivningen af den gamle skole blev dyr for kommunen, der på grund af forureningen måtte betale fire gange så meget for nedrivningen som oprindeligt forudset. Selvom det blev dyrt, så er sagen dog ikke slut for kommunen. Kommunen er nemlig endt i et større juridisk slagsmål med Sjællands Lastvognsophug, der aftog betonbrokkerne. Selskabet mener, at brokkerne er langt mere forurenede end aftalt med kommunen, vil gerne genanvende stenbrokkerne, men have kommunen til at rense dem for PCB først. Samtidig kritiserer selskabet kommunens sagsbehandling.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.