Kommentar:
Fra politisk agenda til kommunal hverdag

I forbindelse med Influenters årlige gennemgang af de kommunale politiske budgetaftaler, kan vi tydelig se, at kommunerne har taget bæredygtighed, verdensmål, klima og grønne initiativer med mere til sig. 

At kommunerne har taget områderne til sig, er på ingen måde en overraskelse, men at de er ved at tage førertrøjen på, og at det går så stærkt, overrasker faktisk meget. 

Rapporten viser, at der ikke er nogen kommuner, der omtaler bæredygtige indkøbsstrategier, der er heller ingen, der nævner bæredygtighedsværktøjer. Begge emner, som året før var nævnt af næsten 60 kommuner, så det er et meget markant fald. Det samme gælder for bæredygtighedsstrategier, som også er i direkte i frit fald; hvor det i 2020 var næsten halvdelen af kommunerne, der omtalte dette, så er der kun ti i 2021. 

Umiddelbart kunne disse fald i omtale i budgetterne tolkes som om, at kommunerne har opgivet og er holdt op med at prioritere bæredygtighed og grønne strategier, og at de ikke længere har fokus på disse områder. 

Det er så langt fra sandheden. Tværtimod. Det betyder derimod, at kommunerne allerede er kommet så langt med arbejdet inden for områderne, at de er kommet ud over at skulle formulere strategierne, formulere politikkerne og beskrive værktøjerne. 

De er faktisk kommet ud over skåltalerne og de fine, glitrende plancher med ambitioner og hensigter. Der er kommet handling bag ordene. Derfor er der nu syv gange så mange kommuner, der omtaler genbrug og genanvendelse, og omtalen af CO₂ initiativer er fordoblet. 

Med andre ord, de danske kommuner har sat sig selv i førersædet, og derfor er der nu fuldt fokus på at implementere strategierne, og som rapporten viser, så er der fuld kraft på. Det imponerende er, at denne udvikling er sket over bare 12 måneder. 

Hvem har det så betydning for? Alle dem, der handler med kommunerne. 

Denne forandring i kommunernes fokus betyder meget for dem, som vil sælge til kommunerne. Det betyder endog endnu mere for de rådgivere, der rådgiver virksomheder om salg til kommuner. Det er ikke længere tilstrækkeligt at kunne rådgive ud fra enten det teoretiske grundlag eller ud fra den overordnede politik, som FN Verdensmål beskriver. Der skal mere til. 

Rådgiverne skal være i stand til at give virksomhederne rådgivning om, hvordan de kan leve op til de krav, som kommunerne fremover sætter til deres leverandører. Rådgivningen skal være konkret, der skal være sporbarhed, så de ting, virksomhederne har skrevet i deres overordnede politik og strategi, omsættes til konkrete indsatser og målbare resultater. Kort sagt: virksomhederne skal kunne dokumenter deres impact. 

Dette ses afspejlet i kommunernes budgetter, hvor der er fokus på nedbringelse af eksterne konsulenter; de har ikke længere behov for eksterne konsulenter til at fortælle dem om Verdensmålene eller grønne strategier, det har de styr på. Det kommer endnu mere i fokus i 2022, når man ser på økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2022. 

Det giver god mening, da det nu er virksomhederne og leverandørerne, der skal til at levere i forhold til alle initiativerne. De skal vise de konkrete ting, de gør, det kan være CO₂ nedbringelse, det kan være genbrug, grønne initiativer, biodiversitet.

Altså, vil du handle med kommunerne, så skal du være helt konkret med, hvad du gør, og hvad det giver af resultater. Det er ikke længere nok med en overordnet politik om, at virksomheden ønsker at nedbringe CO₂, eller at virksomheden har en verdensmålspolitik. Det er faktisk meget langt fra godt nok.

Derfor er vores råd til alle dem, som ser på det kommunale marked: Du skal ned i maskinrummet, du skal have fokus på de konkrete resultater, du leverer. Du skal kunne dokumentere dine indsatser samt dine resultater, så du får leverandørførertrøjen på i forhold til bæredygtighed, grøn omstilling osv.  

Bør vi ikke udnytte kommunernes kvantespring?

Bæredygtighed, klima, grønne initiativer set helt bredt har for alvor også bidt sig fast i embedsværket. Det er faktisk meget imponerende, hvor hurtigt det er gået i det kommunale system. Kommunerne har overhalet selv den største optimist i, hvor hurtigt de er nået fra politik og strategi til konkrete handleplaner og krav om resultater. At det er lykkes så tydeligt at tage området fra den politiske agenda og gjort den til kommunal hverdag, er ikke mindre end imponerende. 

Det som mange kommuner har gjort på meget få år, er ting, som i det private erhvervsliv ville have taget meget længere tid om. Det også selvom det private ofte afsætter endnu flere ressourcer til opgaven, end mange kommuner har gjort. Igen viser det den professionalisering, vi gennem mange år har set i embedsværket, så måske det snart er kommunernes embedsfolk, der skal lærer det private, hvordan hensigter omsættes til praktik? 

Så kommer den store undring: hvis kommunerne på så få år har rykket sig så meget, hvorfor halter det så i staten? 

Hvorfor kan det gå så stærkt i kommunerne, når staten og regeringen halter bagefter? Eller er det måske kommunerne, der i stedet bør lave kommunale klimaplaner? Det kan de sagtens nå, mens vi venter på regeringens og den statslige udmeldinger og handleplaner.

Indlægget er skrevet af Henrik Hahn-Nissen, der er direktør hos Influenter, der specialiserer sig i politisk interessevaretagelse,
kommunikation og salg til det offentlige marked.