
FREDENSBORG: Bymidten i Nivå skal i de kommende år renoveres, og til det har Fredensborg Kommune afsat op mod en halv milliard kr.
Størstedelen af pengene skal gå til opførsel af det såkaldte Generationernes Hus, og til det projekt har byrådet peget på C.F. Møller Architects som vinder af opgaven som totalrådgiver. Selskabet skal stå projektet i samarbejde med GPP Arkitekter, NERD Architects og AFRY.
- Det er vigtigt for byrådet, at den nye bymidte realiseres, så det opfylder så mange af borgernes ønsker som muligt. Og så skal ønskerne integreres i en spændende arkitektonisk ramme med maksimal bæredygtighed, Vi skal have en Nivå Bymidte, der både ses som et stort aktiv for borgerne i Nivå, men som også tiltrækker folk udefra, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) og fortsætter:
- På den baggrund har vi valgt C.F. Møller Architects, der har stor erfaring med tilsvarende komplekse byggeprojekter både i Danmark og Internationalt, og som samtidig kan sikre en markant arkitektur, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Generationernes Hus har et budget på 470 mio. kr. og omfatter en ny skole med idrætshal og SFO, en svømmehal, et plejecenter og renovering og udvidelse af bibliotek/kulturhus. Bygningerne forventes at stå færdige i midten af 2025 og svømmehallen i 2026.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.