FREDENSBORG: Fredensborg Kommune udbyder nu en række opgaver i hjemmeplejen. Et flertal ønsker ydelserne fordelt på to firmaer samt den kommunale hjemmepleje. I dag er der 10 private firmaer, der leverer forskellige ydelser til borgerne via den såkaldte godkendelsesmodel. Men det er første gang, at hjemmeplejeydelser går i udbud, oplyser kommunen.
- Med det nye udbud får borgerne fortsat mulighed for at vælge mellem den kommunale hjemmepleje og de private firmaer. Vi har dog erfaret, at de mange små leverandører vi har i dag, har haft svært ved at gøre borgerne mere selvhjulpne. Jeg forventer at udbuddet vil tiltrække større firmaer, der kan magte opgaven med at rehabilitere de ældre, så færre er afhængige af hjælp, udtaler Hans Nissen (S), formand for Social- og Seniorudvalget og fortsætter:
- Samtidig må vi konstatere, at koordineringen af hjælpen hos de svageste ældre har været vanskelig med de mange forskellige firmaer. Prisen spiller naturligvis en rolle, men det er vigtigt at understrege, at den kun vægter 50 pct. i bedømmelsen. Kvalitet og samarbejde er lige så vigtige parametre for Social- og Seniorudvalget.
Byrådet forventes at vælge leverandører i juni 2015 og de nye leverandører starter 1. oktober.
De nuværende 10 private leverandører er fordelt på:
• Seks leverandører af udelukkende praktisk hjælp
• Fire leverandører af både praktisk hjælp og personlig pleje
• En leverandør af praktisk hjælp, personlig pleje og indkøb
De private leverandører har aktuelt en markedsandel på ca. 18 pct. af hjemmeplejeopgaverne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.