
FREDERICIA: De mobile tablets - 2300 ialt - giver desuden større mulighed for arbejde udenfor klasselokalet. It bliver med dette tiltag et langt mere tilgængeligt redskab i skolernes dagligdag. Endelig kan mere it - anvendt på den rigtige måde - være med til, at flere elever får en succesoplevelse i folkeskolerne.
At flytte en del af undervisningen over på tablets betyder i praksis, at undervisningen skal organiseres anderledes, og at eleverne i læringsprocessen i langt højere grad selv skal producere frem for blot af være passive modtagere.
- Et indkøb på 2000 tablets kræver også løbende kompetenceudvikling. Lærerne skal på kurser, så de bliver endnu bedre til at bruge de mange muligheder, som blandt andet de nye digitale læremidler åbner op for. I Fredericia starter vi heldigvis ikke på bar bund. Tre skoler har i indeværende skoleår taget tablets i brug på forskellige årgange, og alle skolerne har høstet gode erfaringer. Derfor er vi nu klar til at lade flere elever og lærere få mulighed for at være med til at udvikle fremtidens digitale læringsmiljø, siger skolechef Claus Bülow.
I indeværende skoleår er der også blevet etableret en kraftigere digital infrastruktur på alle folkeskoler i Fredericia - et trådløst net - der gør det muligt for alle elever, på en hurtig og enkelt måde, at koble sig på de digitale muligheder. Dermed er lærere og elever klædt rigtig godt på til den digitaliserede verden.
For at sikre det fulde udbytte af indsatsen bliver projektet fuldt op af evalueringer undervejs i samarbejde med UC-Syddanmark.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.