
FREDERICIA: Hovedindholdet i Fredericia-affæren er nok de demokratisk aspekter i spørgsmålet om habilitet med hensyn til borgmester og kommunaldirektør, hvor grundlæggende principper i kommunestyret er på spil.
Men også i den almindelige forvaltningspraksis har der været noget at komme efter i det aktuelle arbejde med at få "ryddet op på rådhuset", som borgmester Steen Wrist (S) kaldte det på pressemødet i dag.
Det fremgår af kommunens egen undersøgelse kaldet "interne afdækninger" af hændelsesforløb, sagsbehandling, aftale- og hjemmelsgrundlag.
Regler skal holdes
Der er betalt regninger på udokumenteret grundlag til brandingfirmaet EventC, hvis regninger er blevet accepteret, selvom de var uspecificerede. Det samme er tilfældet med tilskud gennem flere år fra en såkaldt Brandingpulje.
I forhold til kommunal annoncering i lokale medier vurderes det, at principper for økonomistyring ikke er overholdt, da der er betalt regninger uden specifikation i relation til en forældet aftale. Der er tilsyneladende ikke søgt dokumentation for, at den aftalte vare er leveret - og således betalt regninger på et udokumenteret grundlag.
Samtidig hedder det mere generelt, at det nu skal undersøges, om der er varegrupper eller lignende, som skal konkurrenceudsættes for at overholde udbudsreglerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.