Kommandørkaptajn Jens Birkebæk Bach stopper til februar som chef for Frømandskorpset. Han har været chef for specialstyrken i fem år.
I årevis blev Jens Birkebæk Bach, og andre ansatte blevet efterforsket for tjenestemisbrug i forbindelse med indkøb af motorer til frømændenes både. Den anklage frafaldt dog i sidste uge, efter Forsvarets Auditørkorps afsluttede efterforskningen uden at finde grund til at rejse anklage.
Til sn.dk siger han, at han er glad for at han kan forlade Frømandskorpset som pure renset for de anklager for embedsmisbrug, som har hængt over ham i flere år, men som Forsvarets Auditører ad to omgange ikke har fundet anledning til at rejse sigtelse for. Han fortsætter i en stilling i Søværnet.
I forbindelse med den frafaldne anklage tilkendegav Jens Birkebæk Bach ellers at han ville fortsætte i i spidsen for Frømandskorpset. Men nu kalder han jobskiftet for "naturligt".
– Afløsningen er en naturlig del af den rotationsproces, der finder sted på chefniveauet. Jeg overtog Frømandskorpset den 13.januar 2017, så det er blevet til fem gode år i det fantastiske Odsherred og Kongsøre, hvor jeg har sat stor pris på den velvilje og det samarbejde vi har haft med de lokale og kommunen, siger han.
Jens Bach bliver 1.februar afløst af kommandørkaptajn Flemming Haar, der kommer operationsstaben i Forsvarskommandoen og skal være ny chef for Frømandskorpset.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.