Fagforeningen FTF's A-kasse FTFa har besluttet at stævne KMD for ca. 85 mio. kr., efter at a-kassen tidligere i år opsagde en kontrakt med it-firmaet om at udvikle et nyt a-kassesystem ved navn Føniks.
FTFa begruder stævningen med, at KMD ikke har levet op til sine forpligtelser. De 85 mio. kr. er hvad FTFa foreløbig haropgjort sit tab til efter at der der skulle have været et markedsledende a-kassesystem nu ikke bliver til noget.
- Vi hævede kontrakten med KMD i januar 2017, fordi vi erfarede at KMD reelt havde stoppet udviklingen af Føniks uden at informere os om det, siger adm. direktør Michael Darmer fra FTFa i en kommentar.
- Udviklingen af Føniks skulle efter vores oprindelige aftale have taget knap to år og projektet var på daværende tidspunkt allerede mere end et år forsinket. KMD tilbød os et andet system, vi ikke var interesseret i, og som ville tage yderligere ca. to år at færdigudvikle, siger Michael Darmer.
Han erklærer sig 'brandærgerlig' over at Føniks ikke bliver til noget, og kan kalder det 'både overraskende og rystende' at et firma af KMD's størrelse 'ikke kan eller vil levere det, man har indgået aftale om'.
Det store beløb på 85 mio. kr. skyldes at FTFa har været primær udviklingspartner og derfor har lagt mange ressourcer i projektet i de tre år det var i gang - en indsats som FTFa nu kalder 'spildt'. Som konsekvens har FTFa måttet skaffe et andet system, fordi det nuværende system er forældet. Endda har KMD samtidig varslet at man vil stoppe videreudviklingen og vedligeholdelsen af det gamle system, siger Michel Darmer.
- Da Føniks-projektet ikke er gennemført, har vi heller ikke fået de garanterede automatiserings- og rationaliseringsgevinster som var en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for at indgå kontrakten med KMD. Det er nogle af de ting vil vil have erstattet og det er baggrund for at vi i dag har valgt at stævne KMD. Vi vil have dækket vores tab. Det er alt, siger Michael Darmer.
KMD bekræfter over for Ritzau at have modtaget stævningen, men vil ikke kommentere den.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.