
Innovation Fur har i forvejen fået EU-midler til et storstilet Smart Grid-projekt – og bevillingen fra ForskEL betyder, at arbejdet kan understøttes endnu mere, fordi man får unikke oplysninger om el-kundernes adfærd og forbrug.
- Pengene skal bruges til at give borgere på Fur tilskud til solceller og jordvarmeanlæg mod at deltage i et Smart Grid-forsøg. Bevillingen betyder helt konkret, at der kan gives op til 80 pct. i tilskud på disse produkter og dermed gøre det meget attraktivt for den enkelte borger at deltage, fortæller projektleder i EnergiMidt Steffen Damm Hansen og fortsætter.
- Ved at undersøge hvordan en række huse med vedvarende energikilder belaster nettet, kan vi se, hvordan vi skal udvikle software, der kan regulere forbruget på den smarteste måde. Med andre ord kan vi helt konkret demonstrere fremtidens el-forbrug, siger Steffen Damm Hansen.
Fremtidens el-net skal tage højde for mere vedvarende energi i el-nettet, og da man ikke ved, hvornår vinden blæser eller solen skinner, bliver der også meget varierende mængder energi i nettet. Det er en udfordring, der kræver mere intelligent styring af vores el-forbrug – og det er kernen i Smart Grid.
Innovation Fur er et privat-offentligt partnerskab mellem Fur, Skive Kommune og EnergiMidt – visionen er at skabe en mini-model af fremtidens bæredygtige velfærdssamfund.
Energiselskabet EnergiMidt har sammen med seks andre samarbejdspartnere tidligere fået EU-midler til at gennemføre et projekt om fremtidens intelligente elnet. Smart Grid-projektet løber over tre år og budgettet er samlet set på 3,4 mio. Euro. EnergiMidt har fået 3,9 mio. kr. til projektet.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.