FURESØ: Med udsigt til ikke at kunne få medhold i et erstatningskrav har Furesø Kommune i stedet indgået et forlig med ejendomsudviklingsselskabet TK Development, der havde vundet et udbud med en udvidelse af Farum Bytorv, men aldrig kom i gang med projektet.
Retten i Lyngby har i en såkaldt tilkendegivelse påpeget kommunale procedurefejl, der efter rettens opfattelse udelukker et erstatningskrav. I stedet for at få en dom i sagen har parterne indgået et forlig, og kommunen vil nu gå i gang med at udvikle et alternativt projekt.
- Det er klart, at vi som forvaltning skal lære af sagen. De procedurefejl, der er sket i denne sag, vil ikke ske fremover, forsikrer kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard.
- Det er aldrig sjovt, når et projekt strander, men det viste sig, at markedet kunne ikke bære det projekt, som TK-D havde foreslået. Nu må vi så bruge situationen positivt og stile efter en løsning, som er endnu bedre end den, vi oprindeligt havde i tankerne, siger teknikudvalgsformand John Ingemann Allentoft (K).
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.