GLADSAXE: Med skærmes større og større rolle i både vores og børns liv, er det nødvendigt med tidlig dannelse også digitalt. Det mener man i hvert fald i Gladsaxe, hvor en ny kampagne sætter spot på børns gøren og laden bag skærmen.
Kampagnen er den første af sin slags rettet mod børn i daginstitutioner, og den skal være med til at få dem til at stoppe op og skabe nysgerrighed for deres egne handlinger og give dem en kritisk tilgang til de teknologiske midler. Kampagnen hedder Det go' stil, og skal fx også få børnene til at spørge om lov til at tage billeder.
- Vi ved, at digitale medier allerede er en del af børns virkelighed, når de starter i institution. I stedet for at børnene først bliver mødt med samtalen om, hvordan man begår sig i den digitale verden, når de starter i skole, vil vi gerne tage børnene med bag kulissen i det digitale univers, siger Betina Larsen, tovholder på kampagnen ’digital dømmekraft’ og pædagogisk konsulent i Gladsaxe Kommune, til TV2 Lorry.
Gladsaxe har fundet inspiration i Norge, hvor man har arbejdet med digital dømmekraft i flere år.
Kampagnen består blandt andet af en musikvideo, som kampagnen blev skudt i gang med i sidste uge. Gladsaxe er pilotprojekt, men det er meningen, at kampagnen skal bredes ud til institutioner landet over.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.