
Flere og flere borgere har siden februar bevæget sig ud i naturen. Det viser data fra Google, der blandt andet har taget temperaturen på danskernes naturtrang under coronakrisen.
I Region Midtjylland er der fra den 18. februar til den 29. marts en stigning på hele 71 pct. i besøg i lokale parker, skove strande og andre naturoplevelser ifølge Googles data.
Det kommer, efter Google har hentet data fra smartphones og tjenesten Google Maps i over 131 lande og analyseret borgenes bevægelsesmønstre, og hvilke steder borgerne besøger. Dataen bliver samlet i en rapport for hvert land og skal hjælpe sundhedsmyndighederne med at vurdere deres tiltag mod smittespredningen.
Opfordrer til alternative naturoplevelser
På landsplan vidner rapporten om en stigning i naturbesøg på 35 pct. Derudover viser Googles data en markant nedgang i vores færden omkring butikker, arbejdspladser og offentlig transport.
Om det skyldes klar himmel og sol eller coronakuller, kan ikke konkluderes, men tilstrømningen til naturen kan mærkes hos både nationale myndigheder og kommuner.
Danskere flokkes om de samme naturoplevelser, og derfor opfordrer Naturstyrelsen nu til, at borgerene finder mindre kendte naturoplevelser. Det har fået miljøministeren og flere kommuner landet over til at opdatere guiden udinaturen.dk med flere forslag til lokale naturoplevelser.
Igennem guiden kan både kommuner og staten uploade forslag. Hos GeoDanmark, der driver hjemmesiden, håber man på, at endnu flere kommuner vil komme med deres bud på naturoplevelser.
Rapporten fra Google er opgjort på landsplan, men viser også statistik fra de fem regioner. Virksomheden skriver dog, at de anbefaler, at man ikke sammenligner data fra forskellige områder, da det kan variere, hvor præcis lokationsdataen er fra region til region eller land til land.
Hele rapporten kan læses hos Google.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.