ODENSE: I sidste uge fik 20 af byens svage i en testperiode en gps, som de skulle gå rundt med i lommen. Til gengæld hoster kommunen op med tre billetter til varme måltider, skriver Metroxpress.
Kommunen vil gerne vide, hvor de hjemløse opholder sig i løbet af en dag - så man kan placere kaffestuer og bænke rigtigt - og kommunen ved, hvor de skal finde de udsatte.
- Kort fortalt vil vi gerne vide, hvordan vi som kommune kan indrette os, så der også er tilbud til socialt udsatte. Dem som gerne vil sidde på en bænk og drikke øl. Vi ved alt for lidt om, hvordan de bevæger sig i byen, siger Tom Rødding, boligstrategisk konsulent for kommunen, til metroxpress.
Verdensnyhed
Gps'en svarer til dem, som man propper i lommen på demente. Men her udstyrer man borgerne med en gps for at ændre byens indretning.
- Så vidt jeg ved, er det her aldrig prøvet i verden før, siger Tom Rødding.
Antallet af hjemløse er vokset markant i Danmark, viste en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd sidste år. Især er stigningen stor blandt de unge 18 til 24-årige uden bolig. I 2009 var der 701 unge hjemløse, i 2013 var tallet 1.349.
I Odense Kommune har de ikke haft samme stigning. Alligevel vil de gerne gøre mere for byens socialt udsatte, og i sidste uge gik de så i gang.
- Inden vi gik i gang med projektet, var vi nede og tale med de hjemløse, og de ville meget gerne være med. Vi har så også tilbudt dem tre madbilletter hver for at gå med den her gps en uge. Planen er så, at vi skal gøre det her hvert halve år, siger han.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.