KALUNDBORG: Rabatter efterlades generelt i en forholdsvis dårlig stand, arbejdet følger ikke kravene, arbejdet gøres ikke færdig. Sådan lyder det i et stikprøvetilsyn foretaget af Kalundborg Kommune, der generelt har vist, at entreprenørerne i flere tilfælde ikke gør deres arbejde godt nok, efter de har fået gravetilladelse i kommunal vej af kommunen, skriver Sjællandske.
Den slags tilladelser giver kommunen årligt 800-900 af. Men som tingene er i dag, føres der slet ikke tilsyn med, om arbejdet afsluttes, som det skal. Og stikprøver har altså vist, at entreprenøren bevidst eller ubevidst drager fordel af ikke at følge reglerne.
Stikprøveresultaterne overrasker ikke Jakob Beck Jensen (V), formand for teknik- og miljøudvalget, som nu har bedt administrationen om at se, om der kan findes penge til at oprette en stilling af et halvt årsværk til at føre kontrol med gravearbejderne.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.