DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Greve dømt til flere udgifter efter konkurs

KORT NYT13. OKT 2017 11.21

GREVE: Retten i Roskilde har dømt Greve Kommune til at betale 4,5 mio. kr. til den el-installatør, der overtog noget af arbejdet med at bygge Langagergård Plejecenter, efter totalentreprenøren gik konkurs i oktober 2011 - en konkurs, der i forvejen gjorde plejecentret adskillige millioner kroner dyrere end budgetteret, skriver Sjællandske.

Beløbet dækker arbejde, materialer og leje af materiel for den periode, hvor installatøren arbejdede på byggeriet efter et håndslag med kommunen, men uden en egentlig kontrakt. Borgmester Pernille Beckmann (V) peger på, at nogen har 'kvajet sig' i sagen og vil gerne have det belyst, hvem der traf beslutningen om at sætte installatøren i gang.

I november 2014 kom det frem, at byggeriets samlede pris blev cirka 246 mio. kr. - cirka 50 mio. kr. dyrere end det oprindelige budget fra 2010. Boligerne blev cirka 20 mio. kr. dyrere og fællesarealerne 30 mio. kr. dyrere. Konkursen gav også ikke-budgetterede udgifter til forlænget byggeperiode, mere bygherrerådgivning og uforudsete udgifter til advokat og voldgiftssager.

ka