GREVE: På tirsdagens byrådsmøde i Greve fremsatte Enhedslisten et forslag om, at Greve Kommune dropper flyselskaber, der ikke benytter sig af danske overenskomster for deres ansatte i Danmark, eller som ikke overholder FN's global Compact, skriver Sjællandske.
Med udgangspunkt i Ryanair fremsatte Enhedslisten forslaget, men da der kun var opbakning fra Socialdemokraterne, måtte Enhedslistens Carsten Oddershede se sit forslag falde til jorden, selvom han argumenterede for, at de arbejdsmetoder, som Ryanair benytter sig af, ikke burde have opbakning.
Både København og Albertslund Kommune har valgt, at de ikke vil benytte sig af Ryanair med det resultat, at flyselskabet har klaget til EU Kommisionen, da selskabet mener, at kommunerne bryder EU-retten ved at forbyde deres ansatte at vælge Ryanair, som flyselskabet selv formulerer det. Det er blandt andet den klage, der har fået Venstres Morten Dahlin til at mene, at Greve ikke skal begynde at lave en decideret boykot af flyselskabet.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.