GREVE: Fra 1. december og de kommende tre år er det konsulentvirksomheden Visma, der skal sørge for, at Greve Kommunes 3.700 ansatte får løn hver måned, oplyser firmaet. Det stod klart efter et offentligt udbud, som byrådet behandlede resultatet af på sit seneste møde. Her blev det besluttet, at opgaven med at håndtere lønadministrationen efter 10 år overdrages fra KMD BPO til Visma, der er specialiseret i håndtering af løn-, HR- og regnskabsopgaver både for private virksomheder og for den offentlige sektor.
- Lønopgaven for Greve Kommune vil blive varetaget af konsulenter, der allerede arbejder på opgaven for den nuværende leverandør og af Vismas egne konsulenter, der har et stort kendskab til lønbehandling på det offentlige område, fortæller senior manager i Visma, Dorte Frigast, der er ansvarlig for tilsvarende opgaver i andre kommuner.
Greve Kommunes lønadministration har sammen med selve it-lønsystemet været outsourcet til KMD siden 2005. I nuværende udbud er lønadministration udskilt fra udbud om lønsystem. Opgaven for Greve Kommune starter formelt den 1. december 2015 og løber foreløbig i tre år med mulighed for en to-årig forlængelse.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.