
GRIBSKOV: Offentlig velfærdsservice for mere end 2,6 mia. kroner skal i de kommende år leveres til borgerne i Gribskov Kommune af både kommunens egen leverandør og af private firmaer. Det er resultatet af Danmarks største udbud på social- og sundhedsområdet.
Det bliver alt fra plejecentre, botilbud for borgere med handicap, hjemmesygepleje, levering og produktion af mad, genoptræning og rehabilitering af borgere foruden et center for midlertidigt ophold, der fremover bliver ydet service til ved 1/4 leveret af kommunens egne ansatte og 3/4 af medarbejdere hos private firmaer.
- Udliciteringen er sket med andet end øje alene på økonomien, siger borgmester i Kim Valentin (V).
- Vi har i vores udbud lagt vægt på, at udlicitering ikke bare
bliver spørgsmål om at levere en service så billigt som muligt, men at det
i lige så høj grad handler om kvalitet og at opgaverne ses i en sammenhæng,
så borgerne kommer i første række.
Kommunens egen leverandør, PlejeGribskov, har givet bud på egne
opgaver ved udbuddet og vundet driften af to plejecentre og et center for
midlertidig ophold, mens tre andre plejecentre, hjemmehjælp, madservice, to
botilbud til borgere med handicap, genoptræning og rehabilitering af
borgere i fremtiden overgår til driften hos private firmaer.
12 private selskaber har efter en prækvalifikation været inviteret til at
byde på opgaverne.
Vinderne af udbuddet overtager opgaverne fra 1. maj og 1. juni afhængigt af
område.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.