
GULDBORGSUND: Guldborgsund Kommune skal ikke længere drive Guldborgsund Zoo & Botanisk have, der ligger i Nykøbing Falster.
Området og anlægget skal stadig bruges til et rekreativt formål til gavn for borgere og turister, og derfor udbydes det nu til andre, der er interesserede i at drive en zoologisk have eller en anden form for rekreativ park, oplyser kommunen.
Det var en del af byrådets budgetforlig 2024-2027, at kommunen skal afhænde området.
- Det er et attraktivt område tæt på både by og natur. Med et åbent udbud, hvor alle har mulighed for at søge, tror jeg på, at vi kan få nogle spændende ideer til en udvikling af området, siger René Christensen (M), formand for Beskæftigelsesudvalget.
Han tilføjer, at man politisk lægger vægt på, at der fortsat skal være åbent for offentligheden, og at der er tale om en økonomisk bæredygtig aktivitet, som alle kan få gavn af i mange år.
En samlet aftale
Kommunen ønsker at bevare rådigheden over arealerne, så derfor konkurrenceudsættes en samlet aftale for området i en model, hvor arealerne og bygningerne udlejes som erhverv, og inventaret sælges.
Hvis der indgås aftale med nogen, der vil drive en zoologisk have, kan ejerskabet på dyrene overdrages vederlagsfrit. Hvis ikke, afsættes dyrene til andre zoologiske haver gennem det faste faglige samarbejde, der er mellem zoologiske haver om udveksling af dyr.
Fristen for at indsende tilbud er den 13. maj kl. 10.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.