GULDBORGSSUND: Guldborgsund Kommune er i gang med at opkøbe store sammenhængende jordarealer i Marielyst-området for at muliggøre et større ferieresort. Ifølge Folketidendes oplysninger drejer det sig samlet set om omkring 90 hektar jord, som kommunen køber for i omegnen af 27 millioner kroner.
En underskrevet købsaftale dokumenterer, at kommunen allerede har købt godt 24 hektar jord til en pris på 330.000 kroner pr. hektar, hvilket er langt over markedsprisen. Aftalen er underskrevet af både borgmester Simon Hansen og kommunaldirektør Søren Bonde.
Ifølge Folketidendes oplysninger er det kommunens plan at samle et større, sammenhængende areal i området gennem flere opkøb. Formålet er at skabe grundlag for et feriecenter i et af Danmarks største sommerhusområder.
Folketidende er i besiddelse af projektmateriale med titlen “Marielyst Ferieresort”. Materialet beskriver et feriecenter på omkring 100 hektar med op mod 500-750 ferieboliger, tropisk vandland og fælles aktivitetsfaciliteter. Kortmaterialet i projektoplægget matcher de områder, som kommunen nu er i gang med at opkøbe.
Borgmester, Simon Hansen (S), og kommunaldirektør, Søren Bonde, ønsker ikke at svare på spørgsmål om opkøbet, men Søren Bonde oplyser i et skriftligt svar til Folketidende, at “der er nyt engang i det nye år.”
Marielyst er allerede et af landets mest besøgte sommerhusområder, og et større feriecenter vil kunne få stor betydning for både helårsturismen og det lokale erhvervsliv.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











