AALBORG: Bestyrer Peter Olesen fra spillestedet Café 1000Fryd i Aalborg frikendes i en advokatundersøgelse bestilt af Aalborg Kommune for beskyldninger for fusk, der blev fremsat i foråret på baggrund af ulovligt hackede oplysninger fra Peter Olesens personlige mails og bankkonto, skriver Nordjyske. Beskyldningerne og det røre de vakte var direkte anledning til at Café 1000Fryd mistede muligheden for at blive regionalt spillested og dermed også måtte vinke farvel til et ekstraordinært tilskud.
Med afslutningen af advokatundersøgelsen betragter både spillestedets nye bestyrelse og Peter Olesen selv sig som renset for anklagerne. Alligevel vender Peter Olesen ikke tilbage til jobbet, som han blev sygemeldt fra da sagen startede.
- Han har ønsket at komme videre i sin karriere med nogle andre udfordringer, fordi det her personligt har været et rigtigt hårdt forløb for ham, samtidig med at 1000Fryd mistede muligheden for at blive regionalt spillested, og det var noget, som Peter Olesen havde arbejdet hårdt frem imod, siger Esben Obeling fra bestyrelsen til Nordjyske.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.