HADERSLEV: Når Danmarks nye F-35-fly lander på Flyvestation Skrydstrup, er der ifølge Jysk/Fynske Medier ingen myndigheder, der ønsker at kontrollere støjniveauet. De nye F-35-kampfly har skabt en del røre - især hos lokalbefolkningen omkring flyvestationen. Mange frygter, at larmen fra flyene langt overstiger de gældende støjgrænser.
Haderslev Kommune havde opgaven med at føre tilsyn med støjen fra flyene, men mener dog ikke, at den magter opgaven. Derfor har kommunen sendt bolden videre til staten for at få den til at overtage opgaven. Det ønsker staten dog ikke, og nu står Haderslev Kommune fortsat med ansvaret, skriver TV Syd. Den udmelding fra Forsvarsministeriet undrer dog Venstres Hans Chr. Schmidt, medlem af Folketingets forsvarsudvalg og valgt i Sydjyllands Storkreds. Han har været involveret i sagen om støjen fra de nye kampfly.
- Man er da nødt til at tage alvorligt, at kommunen siger, at det kan den ikke. Svaret kan ikke være, at det skal den. Haderslev Kommune ved da bedst selv, hvad den er i stand til, siger han til TV Syd.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.