DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Hedensted skifter taxaselskab og overtager koordineringen

KORT NYT16. APR 2019 7.54

HEDENSTED: Efter et udbud, hvor ti selskaber bød ind, skifter Hedensted Kommune nu taxaselskab, oplyser kommunen. Det blev pp busser a/s fra Hasselager, der har solid erfaring med at køre med ældre, børn og handicappede, der vandt opgaven.

Det forrige udbud i 2015 lød på en samlet pakke, hvor alle biler, planlægning og afvikling af turene skete hos én vognmand. Det har de seneste fire år været varetaget af Hedensted Taxi til Hedensted Kommunes store tilfredshed. Ud fra erfaringer fra andre kommuner, vurderer kommunen dog at kunne spare penge ved selv at stå for koordinering af de mange kørsler og hyre et vognmandsfirma til at udføre selve kørslen.

Da det nu er kommunen og ikke vognmanden, der står for planlægningen og afviklingen af turene, har Hedensted Taxi ikke haft mulighed for at videreføre deres nuværende forretningsmodel, hvorfor de sammen med Juelsminde Bilen har valgt ikke at byde på opgaven.

ka