Statens Serum Institut udleverede i fjor ikke-anonymiserede oplysninger om flere millioner patienter, skriver Jyllands-Posten. De personlige oplysninger er blevet trukket ud af sundhedsregistrene via Statens Serum Institut (SSI) og videregivet til private patientorganisationer som Kræftens Bekæmpelse - helt uden at patienterne er blevet spurgt eller informeret.
Hvert år udleverer SSI millioner af personfølsomme helbredsoplysninger om danskerne til forskningsinstitutioner, men også til private firmaer, patientorganisationer og analysebureauer. Ifølge tal fra SSI udleverede man i fjor 299 dataudtræk med personfølsomme og ikke-anonymiserede oplysninger om tilsammen flere millioner patienter, og dertil kommer udtræk fra Psykiatrisk Centralregister og Familiedatabasen.
De seneste to år er der kun givet ét afslag, oplyser SSI til Jyllands-Posten. Sektionschef hos SSI Marianne Gjerstorff afviser over for avisen, at man udleverer for mange data, mens sundhedsminister Nick Hækkerup (S) erkender, at der er en række dilemmaer, når det gælder brugen af sundhedsdata.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.