
HELSINGØR: TDC, svenske Ericsson og Helsingør Kommune går sammen om et nyt pilotprojekt, hvor man skal teste de nye 5G-forbindelser, og som vil bringe Helsingør 'i front innovativt og teknologisk inden for mobilnetværk i Danmark'. Det skriver TDC Net i en pressemeddelelse.
5G-pilotprojektet i Helsingør involverer 40 master og er det mest omfattende pilotprojekt for TDC Net og det største af sin slags i Danmark til dato. Som en del af projektet vil byens borgere få mulighed for selv at teste mulighederne på fremtidens mobilnetværk.
- Vi inviterer partnere til at afprøve nye tjenester inden for 5G-teknologien, og i samarbejde med vores tjenesteudbydere vil vi også invitere kunder i kommunen til at prøve 5G-nettet på deres mobiltelefoner, bredbånd og TV samt andre digitale og intelligente løsninger i hjemmet, siger adm. direktør hos TDC Net Andreas Pfisterer.
TDC Net og Ericsson indledte tidligere i år et strategiske partnerskab for at bygge 5G-infrastrukturen til TDC's landsdækkende mobilnetværk i Danmark.
- Vi har nu startet udrulningen af 5G i hele Danmark, som vil give os hurtigere internethastigheder og muliggøre hidtil usete digitale fremskridt og innovationer og gøre det muligt for Danmark at opretholde og udbygge sin position som global digital frontløber, siger Andreas Pfisterer.
Dato for den kommercielle lancering, der kan give alle danskere adgang til 5G, er endnu ikke lagt fast, men vil ske i samarbejde med de tjenesteudbydere, der benytter netværket hos TDC Net. 5G ventes indført som standard på almindelige telefoner omkring 2023.
Energistyrelsen har til pilotprojektet givet en midlertidig adgang til frekvensområdet 3,5 GHz, så selskabet i samarbejde med svenske Ericsson, kan teste hastigheder på helt op til 1,1 Gbit/s på forbindelserne.
Udrulningen af 5G begyndte i oktober på Sjælland, og alle 3.854 master i TDC Nets mobilnetværk vil blive opgraderet til 5G. Det betyder også en opgradering af det eksisterende 2G-, 3G- og 4G-netværk, ligesom der er opsat nyt 2G, 3G, 4G og 5G udstyr på 40 master rundt omkring i Helsingør Kommune.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.