HELSINGØR: Den 1. januar 2021 kunne Helsingør Kommune endelig for alvor gå i gang med det projekt, der skal munde ud i en renovering af de gamle Værftshaller, et af de sidste samlede bevarede skibsværftsmiljøer i Danmark, oplyser kommunen.
Projektet er overgået fra byudviklingsafdelingen Bylab til Center for Økonomi og Ejendomme med en ny projektleder ved roret. Med bevillingen fra byrådet på 91 mio. kr. i ryggen, tager styregruppen i det mangeårige projekt nu hul på renoveringsfasen.
De 91 mio. kr. vil dække nyt tag, renovering af vinduer, ny kloak, nyt el og brandsikring. Derudover er kommunen i gang med en fundraising-proces, så der forhåbentligt kan rejses penge til selve indholdet i hallerne.
Nænsomhed
Forud for selve renoveringsarbejdet går en proces, hvor der bl.a. skal findes den rigtige bygherrerådgiver. Helsingør Kommune har netop sendt opgaven i udbud og forventer at have en bygherrerådgiver på plads til maj. Herefter skal der udarbejdes byggeprogram og rådgiver/entreprenør-opgaven skal i udbud.
Det samlede hold forventes at være på plads i januar 2022, og selve renoveringen kan gå i gang i slutningen af 2022.
Lokalplanen, som byrådet vedtog enstemmigt 1. marts, skal sikre, at de bevaringsværdige industrihaller fra 1882 istandsættes nænsomt og med respekt for stedets særlige ånd. Lokalplanen giver også mulighed for at Værftshallerne kan omdannes til et internationalt centrum for kultur, kunst, uddannelse og teknologi.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.