HERNING: Med en ny boligpakke vil Herning Kommune udbrede en udliciteringstankegang til boligområdet. Det er en del af planen at sælge ud af kommunens 180 udlejningsboliger, hvoraf 160 findes i Herning by. Det skriver Herning Folkeblad ifølge Ejendomswatch.
- Det er ikke en kommunal kernekompetence at drive ejendomme og ordne lejekontrakter, så dem mener jeg godt, at vi kan afhænde til det private marked, siger borgmester Lars Krarup (V).
Den foreløbige vurdering fra kommunen lyder, at salget vil indbringe et sted mellem 60 og 100 mio. kr., men det er med forbehold for, at det endnu ikke er til at sige, om der til sidst bliver solgt 120 eller 180 boliger. Lars Krarup understreger, at salget ikke må stå i vejen for kommunale opgaver som for eksempel at sikre socialforvaltningen en mulighed for at anvise en bolig til borgere. Det kan man blandt andet gøre ved at sælge med anvisningsret, så kommunen beholder en ret til at kunne benytte boligen.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.