
Første etape i udvidelsen af Hirtshals Havn er nu officielt meldt ud. Den indebærer en forlængelse af den ydre vestlige mole, som skal forbedre besejlingsforholdene og styrke havnens evne til at håndtere fremtidens skibstrafik. Det skriver Hirtshals Havn.
I 2024 annullerede havnen et samlet udbud, da de indkomne bud overskred det oprindelige budget på én mia. kr. Det førte til udviklingen af en etapeopdelt tilgang – den såkaldte "Hirtshals-model" – hvor havneudvidelsen gennemføres i mindre trin med fokus på økonomisk ansvarlighed.
- Vi har hele tiden vidst, at det største fokus i havneudvidelsen skal være forbedring af besejlingsforholdene til havnen, siger Niels Kiersgaard, der er teknisk direktør og ansvarlig for havneudvidelsen hos Hirtshals Havn.
Hirtshals Havn skal udvides for at gøre plads til ambitionerne om at blive CO2-hub og Europas grønneste havn. Forlængelsen af den ydre vestlige mole skal skabe mere læ og roligere bølgeforhold, hvilket giver skibene bedre manøvreringsmuligheder og øger regelmæssigheden i skibstrafikken – også under hårdt vejr. Første skridt bliver en ansøgning til Trafikstyrelsen, efterfulgt af offentlig høring og udbud.
- Vi står i et stort koordineringsarbejde med mange procedurer og krav. Derudover skal vi kortlægge alt fra placering af byggematerialer til pladsforhold for arbejdsfartøjer og sikre fuld operationel drift for havnen og havnens kunder under anlægsarbejdet.
De første anlægsarbejder forventes at begynde ved udgangen af 2026 eller starten af 2027. Havnen understreget, at den går ind til anlægsprojektet om etape 1 af havneudvidelsen "med omtanke for sikkerhed, kvalitet og respekt for den daglige havnedrift". Derfor vil havnen endnu ikke sætte en endelig slutdato for projektet, men estimatet lyder på, at etapen skal være afsluttet inden 2030.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.