
AABENRAA: Børn med fx autisme har ofte behov for konkret struktur af hverdagen. Det behov er hidtil løst ved f.eks. at hænge skemaer med billeder af de enkelte aktiviteter op på væggen i skolen og i hjemmet, så det enkelte barn ved, hvad vedkommende skal, hvornår.
Men nu har Aabenraa Kommune været med til at udvikle et digitalt hjælpemiddel, som samler dagsprogrammet og alle andre nødvendige oplysninger for det enkelte barn på ét og samme sted. Nemlig i barnets lomme eller skoletaske på smartphone eller tablet. Dermed bliver barnet mere selvhjulpent og har hele tiden hjælpen inden for rækkevidde.
Kommune og privat firma i samarbejde
InHust hedder det firma fra Aabenraa, som har udviklet hjælpemidlet ShowMyDay. Det er en unik løsning, fordi det ikke udelukkende består af standardløsninger, men kan tilpasses brugeren individuelt 100 pct. Desuden indeholder ShowMyDay helt særlige muligheder. F.eks. kan man foretage ressourcemålinger, aktivere et belønningssystem og lagre en historik både i form af tekst, billeder og skemaer. Og det er muligt at dele viden med andre.
ShowMyDay er udviklet i samarbejde med lærer Anders Gertsen fra specialskolen Fjordskolen og er testet af 30 elever fra Fjordskolen fordelt på 5 klassetrin. ShowMyDay er derudover også afprøvet af fagpersonale, forældre og af elever på AspIT, en it-uddannelse for unge med autisme. Kommunen har investeret i projektet med fagpersonalets arbejdstid og ved at indkøbe iPhones eller iPads til de elever, der har været med til at udvikle og teste ShowMyDay.
Et hjælpemiddel der kan understøtte inklusion
Aabenraa Kommunes skolechef Lars Hende Svenson mener, at ShowMyDay kan mere end at skabe struktur i hverdagen og gøre brugerne mere selvhjulpne:
- Hjælpemidlet kan også understøtte inklusionen af børn og unge med autisme og ADHD, fordi de ikke længere behøver udstille deres behov for hjælp til strukturering med skemaer, der hænger på væggen, men simpelthen har det med sig i lommen. Derfor tror jeg også, at den mobile løsning vil kunne medføre øget livskvalitet, vurderer skolechefen.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.