FREDERIKSHAVN: De kommunalt ansatte hjemmeplejere i Frederikshavn skal have lov til at gøre ekstra rent hos de ældre - selvfølgelig mod behørig betaling. Socialudvalget indstiller til byrådet, at man søger om dispensation fra gældende lov og får mulighed for at tilbyde de ældre ekstra ydelser. Det oplyser DR Nordjylland.
- Jeg ved godt, det måske ikke ligefrem er konservativ politik, men jeg vil gerne have, at vores medarbejdere konkurrerer på lige vilkår, siger formanden for Socialudvalget Peter E. Nielsen (K).
Peter E. Nielsen siger, at han har haft ondt af de medarbejdere, der har måttet se deres arbejde gå til en privat leverandør - bare fordi kommunen ikke må tilbyde ekstra ydelser.
Byrådet tager stilling til forslaget på det kommende møde og senere skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse afgøre, om kommunens hjemmepleje kan få den ønskede dispensation. I så fald følger Frederikshavn i kølvandet på Fredensborg, Odsherred og Vejle kommuner, der allerede har fået en sådan dispensation.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.