HØRSHOLM: I en udfordret byggebranche ønsker Hørsholm Kommune at gå nye veje i arbejdet med at bygge og renovere bæredygtigt.
Derfor sætter kommunen nu gang i et udbud af at strategisk partnerskab. Målet med udbuddet er at finde den rette strategiske partner, som kommunen forventer består af et team af entreprenør, arkitekt- og ingeniørrådgiver, som ønsker at indgå i et langvarigt og samarbejde med Hørsholm Kommune.
- I Hørsholm Kommune er vi stolte af nu at kunne sende et strategisk partnerskab i udbud. Vi ønsker at skabe bedre og mere bæredygtigt byggeri – og ikke mindst udvikle bedre samarbejdsmodeller. Vi inviterer til det gode, langvarige samarbejde, hvor tillid og kvalitet er i fokus. Og så ser vi gerne, at der lægges vægt på bæredygtige principper, siger kommunens borgmester Morten Slotved (C) i en pressemeddelelse.
Målet for det strategiske partnerskab er at skabe en velfungerende og fleksibel ramme om bygge- og renoveringsprojekter, hvor kommunen især står over for at forbedre de fysisk rammer for dagtilbudsområdet i de næste 4-6 år. Håbet er, at en rådgiver kan hjælpe med en proces, der inddrager både brugerne og de mange fagligheder, der skal til for at skabe bæredygtigt byggeri i høj kvalitet.
Den mulige opgaveportefølje ligger i spændet mellem de budgetsatte poster i perioden 2023-2027 på samlet cirka 184 mio. kr. samt projekter i pipeline estimeret til cirka 162 mio. – i alt cirka 346 mio. kr. Derudover har man lagt et tillæg på 50 pct. for at sikre fleksibilitet. Dermed ender den maksimale ramme på cirka 519 mio. kr.
I første runde prækvalificeres der tre teams til at byde på rammeaftalen. Teams udvælges på baggrund af referencer indenfor arkitektur, tekniske kompetencer samt god udførelse og godt håndværk – og med særligt fokus inspirerende daginstitutionsbyggeri.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.