Hofor (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) henter ny direktør for Økonomi & Kundecenter i Københavns Kommune, hvor Mads Grønvall i dag er økonomidirektør og er en del af direktionen i Økonomiforvaltningen i landets største kommune. Det oplyser Hofor i en pressemeddelelse.
Fra den 1. april skal Mads Grønvall stå i front og styre Hofor igennem nye udfordringer med et stærkt stigende antal kunder og investeringer i mange nye projekter, der skal være med til at sikre den grønne omstilling i hovedstadsområdet. Et område som den tiltrædende direktør selv brænder for.
- Hofor er en rigtig spændende virksomhed med mange vigtige og udfordrende opgaver så som sikker levering af blandt andet vand, varme og bygas, men også de mange projekter med klimasikring, vandværker, sol og vind. Min erfaring med at håndtere store og komplekse problemstillinger i en stor organisation med mange interessenter, er netop noget af det jeg bærer med mig videre ind i Hofor, siger han.
Forsyningsselskabet skal de næste ti år hjælpe med at udvikle byerne i de otte ejerkommuner og bygge anlæg for cirka 30 mia. kr. Det gælder fx kloge klimaløsninger i forhold til store mængder regnvand, flere store vandværker til at levere sundt drikkevand med mindre kalk, vedvarende sol- og vindenergi samt moderne aircondition lavet blandt andet ved hjælp af havvand og grøn strøm. Til det er Mads Grønvall ifølge Adm. direktør i Hofor Henrik Plougmann Olsen det oplagte valg.
- Mads Grønvall har en meget stærk økonomiprofil, og det er nødvendigt i en kompleks forsyningsvirksomhed som vores. Mads kender HOFOR rigtig godt fra sit job i Københavns Kommune, som jo er en af vores ejerkommuner. Derfor ved vi, at han er dygtig til at udvikle og samarbejde med fokus på dem, det hele handler om, nemlig kunderne, siger Henrik Plougmann Olsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.