HOLBÆK: Byrådet har besluttet at konkurrenceudsætte et plejecenter og et hjemmeplejeområde ved at sende det i udbud, så også private aktører kan få mulighed for at byde på opgaven. Fem private aktører til hver af de to opgaver er nu blevet prækvalificeret, hvilket betyder, at de ud fra en overordnet helhedsvurdering lever op til de stillede krav om kvalitetssikring, erfaring og økonom, oplyser kommunen.
I forhold til at drive hjemmeplejedistrikt øst er Forenede Care A/S, Falck Danmark A/S, Attendo Care A/S, Aleris Omsorg A/S og Tryghedsplejen Aps blevet prækvalificeret.
I forhold til at drive plejecentret Kastanjely er Norlandia Care Norge A/S, Forenede Care A/S, Falck Danmark A/S, Attendo Care A/S, Aleris Omsorg A/S prækvalificerede.
De går nu videre i processen, hvor de konkrete bud vil blive sammenlignet i forhold til både pris og kvalitet.
Kommunen giver kontrolbud
Kommunens eget bud indgår også i den kommende vurdering. Det sker for at sikre den rette model - uagtet om det er en privat eller kommunal udbyder.
- Medarbejdere, ledere og tillidsrepræsentanter arbejder nu på deres bud på opgaven, og det indgår på lige fod med de øvrige i den kommende udvælgelsesproces. Det er ikke et 'must, at en privat aktør skal drive stederne - det afgørende er, at vi får det bedste tilbud til prisen, siger Louise de Plessis de Richelieu (SF), der er formand for Udvalget for Voksne.
Udbuddet vil ikke betyde ændringer i de opgaver, som udføres, idet servicen på området er beskrevet i såkaldte kvalitetsstandarder, og dem vil en eventuel privat leverandør også skulle leve op til. Samtidig vil medarbejderne blive tilbudt ansættelse i den nye virksomhed, så de fleste borgere også fremover kan få hjælp af de samme personer som i dag.
Sidst i november er der frist for at indsende det konkrete bud, og i januar 2013 vil sagen blive behandlet politisk. Efter planen skal de nye kontrakter træde i kraft 1. maj 2013.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.