HOLSTEBRO: Siden maj har den lokale erhvervsservice STARTVÆKST Holstebro udstedt 44 'erhvervspas' til iværksættere, og de nye virksomheder har dermed fået et løft til udvikling og finansiering med hjælp fra lokale private rådgivere. Det kommunale udvalg for erhverv og turisme to initiativet til projektet, hvis formål var at hjælpe iværksættere med at lave en kvalificeret forretningsplan, som de også kunne tjekke ind med i banken.
- Vi får igen og igen at vide fra vores lokale virksomheder, at finansiering er en kæmpe udfordring. Derfor udviklede vi i tæt samarbejde med private rådgivere ordningen Holstebro ErhvervsPas. Ved at bruge tid og kræfter på en bedre forretningsplan, bliver det nemmere for iværksætteren at skaffe finansiering til sin virksomhed, fortæller Søren Olesen (DF), der er formand for Udvalget for Erhverv og Turisme.
Rådgiverne er med til at betale halvdelen af ordningen ved at give en rabat på 50 pct.. De lokale rådgivere medfinansierer dermed erhvervspas-projektet med lige omkring kr. 380.000 kr. På et informationsmøde for revisorer, advokater, marketingeksperter og andre private rådgivere. Allerede på et første møde gav 15 rådgivere håndslag på, at de ville medvirke, og siden er gruppen af 'virksomheds-løftere' vokset til 26.
- Vi er både stolte og taknemlige over den store opbakning. Tallene viser at der er et stort behov for rådgivning hos iværksætterne, og at de lokale rådgivere tager ansvar for at udvikle vores område. Det er social ansvarlighed i praksis, siger Søren Olesen.
Det er en bred palet af brancher, der har et ErhvervsPas. Både servicevirksomheder, IT-virksomheder, detailvirksomheder og rådgivningsvirksomheder er med i ordningen, der foreløbigt løber indtil udgangen af 2014.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.