
HORSENS: Det er synd for de ældre, hvis de udsættes for hjemmerøveri. Det synes en gruppe elever på Horsens Byskole. Derfor er de nu i fuld gang med at udvikle på idéen til et kamera, som kan genkende ansigter. Med det nye genkendelseskamera indbygget i en smartphone kan de ældre være sikre på, at de kun får lukket mennesker ind, de kender.
Udviklingen af idéen er led i First Lego League-konkurrencen (FLL), der har 'Velfærdsteknologi for ældre' som tema. 12 skoler i Horsens Kommune deltager. Blandt dem fire elever fra 6. a. på Horsens Byskole. Gruppen har de seneste uger læst en masse artikler om hjemmerøverier for på den måde at få hold på idéen. Som led i researchen har gruppen interviewet den 65-årige Jette Mortensen, der selv er bedstemor. Hun er begejstret for de unges projekt:
- Jeg bor i en stuelejlighed og er meget utryg, når nogle ringer på om aftenen. Med min smartphone vil jeg – uden at rejse mig fra min stol – kunne tjekke, om det er nogle, jeg vil lukke ind, siger hun.
Alene og med hjælp
Ifølge lærer Marie K. Nielsen er FLL-konkurrencen en lige så stor udfordring for lærerne som for eleverne:
- Konkurrencen stiller store krav til elevernes evner til at arbejde selvstændigt, fordi de selv skal stå for at bevare overblikket over projektet. Hvorvidt det lykkes, afhænger bl.a. af, hvor gode vi som lærere er til at balancere mellem at lade eleverne køre løbet selv og give dem en hjælpende hånd.
Eleverne mangler endnu at udforme idéen visuelt, så de kan fremlægge den for FLL-konkurrencens dommerkomité. Vinderholdet går videre til den Skandinaviske Finale i Oslo den 1. december 2012.
FIRST LEGO League er arrangeret af Pædagogisk UdviklingsCenter Horsens og VIA University College i Horsens i samarbejde med Insero som hovedsponsor.
Pædagogisk UdviklingsCenter er en udviklingsafdeling under Uddannelse og Arbejdsmarked i Horsens Kommune. Den overordnede opgave er at kvalificere og udvikle undervisningen i er samspil med skolerne med afsæt i de politiske mål. PUC arrangerer FLL med afsæt i de kommunale mål om at udvikle elevernes faglige, kreative og innovative færdigheder og kompetencer.
På VIA University College bliver der løbende arbejdet på at udvikle, producere og formidle ny viden indenfor velfærdsteknologi. De teknologiske løsninger der skal udvikle velfærdsydelserne, bliver skabt med fokus på praktisk anvendelighed.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.