
Hotel- og Restaurantskolen i Valby går nye veje, og istedet for at finde en storleverandør, der kan levere alle varer til skolen, har man splittet ordren op og handlet mere lokalt.
Dermed man valgt ikke sætte leveranceopgaven af fødevarer til skolen i et stort udbud, der med en størrelse på ca. 1,6 mio. kr. normalt er i et EU-udbud, skriver skolen i en pressemeddelelse.
- Normalt siger en leverandør: Fortæl mig hvad I vil have, så skaffer jeg det et sted i verden. Vores nye små leverandører siger: I skal have det her, for det er i sæson og derfor godt lige nu. Eller de siger: I får det her, for det er det, vi har fået i nettet i dag, som det er tilfældet med vores nye fiskeleverandør, Fiskerikajen, der køber fisk, der er fisket efter naturskånsomme metoder, siger Martin Petersen, der som købmand på Hotel- og Restaurantskolen har ansvaret for at købe varer hjem til skolen.
To EU-udbud og flere mindre aftaler
Det store udbud er i stedet blevet erstattet af forskellige mindre indkøbsaftaler, som er inddelt forskellige fødevarekategorier. Vinderne af de forskellige indkøbsaftaler er: HKI (mejeri og æg), Inco (basisvarer), Spis Min Gris (okse og grisekød), Fiskerikajen (fisk), Svanholm, Kiselgården og Pane Vino (grønt i sæson), Mikkel Friis-Holm (chokolade), Mandala Organic (krydderier), Herslev Bryghus (øl), Assers Mølle (bær) og Mette Ravn (vanilje).
Bortset fra varer som fx chokolade, vanilje og citron, der kun fås oversøisk, vil en langt større andel af skolens råvarer fremover være danske.
Skolens nye indkøb er sammensat af forskellige aftaler som er: to store EU-udbud inden for dels mejeri/æg og dels basisvarer, mel, fjerkræ, citroner og andre kolonialvarer. To mindre såkaldte §193-aftaler til en værdi af under 1,6 mio. kr. i aftaleperioden med leverandører af hhv. fisk og kød (okse og gris). Derudover har man indgået ti samhandelsaftaler til en værdi af under 500.000 kr. med leverandører af specialvarer såsom grønt, frugt, chokolade, vanilje, krydderier, øl, bær og vildt.
Leverandører skal undervise
Udover krav om at råvarerne skal være bæredygtigt fremstillet og 90 pct. skal være økologiske, har det været et kriterium i udbuddet, at leverandørerne stiller sig til rådighed for undervisningen.
– Vi vil have verden tættere på skolen, og varerne tættere på eleverne, og derfor har budgiverne skulle overbevise os om, at deres viden om råvarerne var på et højere niveau end vores, og de har forpligtet sig til at formidle den viden til vores undervisere og elever, fortæller Martin Petersen.
Af den grund løber aftalerne kun i to år mod normalt fire. Den forholdsregel er taget for at vurdere, hvordan aftalerne fungerer i praksis både for skolen og for leverandørerne.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.