HOVEDSTADEN: Fra begyndelsen af 2016 overtager Region Hovedstaden driften af den særlige babyambulance fra Falck. Derfor går regionen nu i gang med at indkøbe en specialambulance med boxopbygning, som skal leveres inden årsskiftet, oplyser beredskabsinfo.dk.
Rigshospitalets neonatalklinik har et transporthold, der varetager højrisiko-transporter af meget syge nyfødte og helt små børn. I 2014 udførte transportholdet ca. 140 transporter af børn til Rigshospitalet, primært fra andre hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden, men også fra Region Sjælland og i enkelte tilfælde fra Aalborg, Færøerne og Grønland.
Region Hovedstaden har i dag kontrakt med Falck om drift af babylancen, der har base på Falck-stationen i Hvidovre. Den nuværende kontrakt stammer fra 2011 og er forlænget frem til 1. februar 2016. Men derefter hjemtager Region Hovedstaden opgaven, så driften af babylancen integreres i driften af de øvrige specialkøretøjer i regionen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.