I dag får op imod hver tredje hjemmeplejemodtager deres hjælp fra en privat leverandør med mulighed for at købe sig til f.eks. mere rengøring, hjælp til haven og andre former for støtte, som det kommunale system ikke kan tilbyde, skriver Berlingske. Udviklingen fremgår af tal fra Danmarks Statistik og Københavns Kommune.
Siden 2005 er andelen af ældre, der får praktisk hjælp fra private firmaer, vokset fra 15 til 34 pct. I København er andelen alene de to seneste år vokset med fem procentpoint til 28 pct., og andelen, der også får hjælp til personlig pleje, er vokset fra syv til 12 pct.
Udover muligheden for tilkøb kædes udviklingen også sammen med, at de ældre hos de private firmaer kan få en højere grad af sikkerhed for, at der kun kommer få, faste hjælpere i deres hjem. I den kommunale hjemmepleje oplever en del ældre, at der kan komme et hav af forskellige medarbejdere i løbet af en måned. I Folketinget bebuder S nu et opgør med den nuværende frit-valg-ordning, der blev indført af VK-regeringen og alene giver private firmaer mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser. Kommunerne bør have de samme muligheder, siger kommunalordfører, Simon Kollerup (S).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.