HVIDOVRE: Hvidovre Kommune offentliggjorde i 2015 et notat med oplysninger om kandidater til kommunens bygningsforbedringsudvalg, indeholdende oplysninger om bl.a. navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på flere personer.
Det fik Datatilsynet på sagen, og i en udtalelse fra kommunen i sagen fremgår det, at offentliggørelsen af oplysningerne om i alt 16 personer er sket ved en fejl og efter kommunens opfattelse ikke havde hjemmel i persondataloven.
Men Hvidovre Kommunes behandling af personoplysninger har efter Datatilsynets opfattelse ikke levet op til kravet om fornødne sikkerhedsforanstaltninger i persondatalovens § 41, stk. 3.
Hvidovre Kommune har i flere tidligere tilfælde i 2009, 20014 og så denne sag fra 2015 offentliggjort personoplysninger i strid med persondataloven, hvilket har givet anledning til påtale fra Datatilsynet.
Retningslinjer strammes endnu mere
Hvidovre Kommune er efter anmodning fra Datatilsynet fremkommet med en udtalelse i sagen fra 2015. På denne baggrund finder Datatilsynet det kritisabelt, at Hvidovre Kommune har offentliggjort personoplysninger på kommunens hjemmeside i strid med persondataloven.
Kommunen påpeger i deres svar, at de har udarbejdet retningslinjer for kommunens medarbejdere, der var instrueret i behandlingen af personoplysninger på internettet, men Hvidovre Kommune oplyser til Datatilsynet, at man på baggrund af det skete vil indskærpe kommunens retningslinjer for behandling af personoplysninger overfor kommunens medarbejdere, og at kommunen har underrettet samtlige af de berørte personer om det skete.
Hvidovre Kommune oplyser, at der siden den seneste sag fra 2015 er blevet iværksat flere tiltag for at forhindre lignende hændelser i fremtiden. Blandt andet er der indkøbt en CPR-scanner, som overvåger alle dokumenter. Siden stramningen har der ikke været flere brud på persondataloven.
Sagerne i Datatilsynet om Hvidovre Kommunes offentliggørelse af personoplysninger i strid med persondataloven kan ses her og her.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.