
HADERSLEV: Hvis man møder et hul i en vej, et væltet skilt eller gadelamper, der ikke virker kan man nu kontakte kommunen via en ny app på sin smartphone eller tablet. Den kan ved hjælp af GPS give meget præcise informationer om, hvor man har fundet en fejl.
Park og Vejdrift vedligeholder over 1400 km offentlig vej, parker og 540 ha grønne områder og kan desværre ikke være alle steder hver dag. Derfor er det en stor hjælp, at borgerne kan være med til at oplyse om de forhold, der trænger til afhjælpning og udbedring.
De borgere, der ikke har en smartphone kan benytte den samme digitale løsning, blot på kommunens hjemmeside www.haderslev.dk/praj. Her er det muligt at indberette en fejl på et kort.
Giv et praj-app'en bruger GPS-koordinater, så hvis du tager et foto af skaden og indsender det, kan kommunen præcist se, hvilket sted det drejer sig om.
- Vi håber, at borgerne vil tage app'en til sig og hjælpe med at indsende de uhensigtsmæssigheder, de måtte støde på i deres nærområde. Med app'en får vi en nemmere sagsgang, da oplysningerne om stedet og problemet er meget præcise med det nye system. Så selv om vi forventer en lille stigning i henvendelser, sparer vi tid i administrationen. Den tid kan vi jo bruge på vejene til fordel for borgerne, siger H.P. Geil (V), formand for Udvalget for Plan og Miljø.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.