ESBJERG: Hvorfor er cykelstierne i Esbjerg Kommune væsentligt dyrere end i nabokommunen Vejen? Det spørgsmål var for nyligt oppe og vende i byrådet i Esbjerg. Karsten Degnbol (V) gjorde sine byrådskollegaer opmærksomme på sagen. Han tog udgangspunkt i tre nye cykelstier på samlet tre km og regnede frem til, at udgiften løb op i godt 3,2 mio. kr. per km., skriver JydskeVestkysten.
- Jeg talte med formanden for det tekniske udvalg i Vejen, Vagn Sørensen, der oplyste, at man der er i gang med at anlægge en cykelsti på 3,6 km, som er projekteret til at koste 8,5 mio. kr., hvilket giver en udgift per kilometer på 2,3 mio. kr. Altså en forskel på 854.000 kr. per kilometer - tallet var ved at blæse mig bagover. For hvad var forklaringen? Betaler vi mere for asfalt, sagde Karsten Degnbol på byrådsmødet.
Degnbol havde spurgt Teknik & Miljø-forvaltningen. De var enige i at den tekniske opbygning ved anlæggelse af cykelstierne grundlæggende var ens. Derfor burde anlægspriserne også være ens. Hvilket også var tilfældet. Den store prisforskel ligger i, at Esbjerg i opgaverne havde benyttet sig af eksterne rådgivere, mens Vejen havde benyttet sig af interne. Derfor foreslog forvaltningen at ansætte fire ingeniører til udarbejdelse af udbudsmateriale af eksempelvis cykelstier og ukomplicerede vejopgaver. Det ville ifølge forvaltningen kunne give en besparelse på minimum en mio. kr om året. Forslaget vil blive drøftet ved budgetforhandlingerne senere på året.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.