Der kan meget vel blive lagt en ekstra mia. kr. og yderligere forsinkelser oven i projektet med at erstatte togsignalerne langs de danske skinner. Transportpolitikere med minister Ole Birk Olesen (LA) i spidsen præsenterede onsdag i sidste uge en forsinkelse på syv år og en ekstraregning på 2,8 mia kr. Den nye pris på 23 mia. kr. forudsætter imidlertid, at den nye plan holder. Det skriver Ingeniøren.
Men at den gør det er langt fra sikkert, og derfor har politikerne lagt en håndbremse ind: Om et år skal de tage stilling til projektet igen. Og kun, hvis det til den tid er lykkedes at bygge nye signalcomputere ind i et IC3-tog i Langå og få det godkendt af Trafikstyrelsen, kan ekstraregningen holdes på tre milliarder kroner.
Mislykkes ombygningen af IC3-toget, så stiger ekstraregningen ifølge Banedanmarks foreløbige estimater med yderligere 1,2 mia. kr., hvilket vil bringe hele projektets pris op over 24 mia. kr. Samtidig risikerer de nye signaler at blive yderligere forsinket. Hvor meget kan projektdirektør Jan Schneider-Tilli fra Banedanmark endnu ikke sige af den simple grund, at planen først bliver lagt i løbet af det næste år.
Læs hele historien her.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.