IKAST-BRANDE: Hjemmeplejen og Sygeplejen i Ikast-Brande Kommune bliver snart bedre kørende. Byrådet har nemlig godkendt en aftale om køb af 53 biler. Bilerne skal erstatte de nuværende, som har en gennemsnitlig alder på 6,3 år, og er bliver brugt flittigt i den tid og derfor trænger til en udskiftning, oplyser kommunen i en meddelelse.
De nye biler er udvalgt på baggrund af pris og krav til arbejdsmiljø for et personale, der har mange ind og udstigninger i løbet af en arbejdsdag. Det er hensigten, at Hjemmeplejen og Sygeplejen skal anvende i de nye biler de næste 4 år. I den periode skal der laves en kørselsanalyse, som skal være med til at afdække, om kørslen i Sygeplejen og Hjemmeplejen kan tilrettelægges endnu mere effektivt.
- Det bliver en stor dag, når vi kan modtage de første biler. Vores hjemmepleje og sygepleje er afhængige af velfungerende køretøjer, for at kunne komme ud til de borgere, der har brug for hjælp til rette tid, udtaler formand for Sundheds- og Ældreudvalget Henrik Engedahl (V).
Det er STS biler i Ikast, som leverer de 53 nye biler af mærket Toyota Yaris Cross Hybrid. Bilerne bliver hvide og med Ikast-Brande Kommunes logo. De første biler forventes at blive leveret i marts/april 2024.
I forbindelse med godkendelsen af aftalen om køb af de 53 biler, blev der også godkendt igangsættelse af et mindre udbud på indkøb af 5 el-biler og 2 biler på gule plader.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.