I efteråret 2023 opkøbte Sweco OJ Rådgivende Ingeniører herunder OJ Brandrådgivning. Siden da har sammenlægningen af de to virksomheder været i fuld gang. Integrationen skrider planmæssigt fremad, og derfor er det nu blevet besluttet at de to virksomheder fremover vil gå under navnet Sweco. Det oplyser Sweoco i en meddelelse.
- Vi har brugt den seneste tid på at lære hinanden at kende, flytte sammen, arbejde sammen på projekter og få en fælles hverdag op at køre. Hertil har markedet taget særdeles positiv imod nyheden om, at vi går sammen. Derfor giver det mening, at vi også af navn nu går ud som én samlet rådgiver og viser, hvad vi kan sammen, siger Lars Bork, direktør for Byggeri Øst i Sweco.
Den styrkede byggeriforretning beskæftiger sig med klassiske ingeniørdiscipliner inden for byggeri samt fagrådgivning inden for blandt andet bygherrerådgivning, bygningsdesign, byggeledelse og arbejdsmiljø, energi- og indeklima, LCA og EPD, commissioning samt brandrådgivning.
- Vi er startet rigtig godt på vores nye og spændende kapitel med Sweco. Vi komplementerer hinanden utroligt godt både fagligt og forretningsmæssigt med et udpræget ønske om at være til stede lokalt i de samme nærmiljøer som vores kunder. Den tilgang fortsætter vi med, helt som vi har gjort det de seneste 77 år i OJ Rådgivende Ingeniører. Derfor føles det helt naturligt at lade vores nye hverdag som Sweco afspejle sig i navnet, siger Kenneth Thonsgaard, tidligere partner og forretningschef i OJ Rådgivende Ingeniører, og nuværende direktør for Byggeri Vest i Sweco.
Som samlet forretning tæller Sweco 855 specialister inden for byggeri på tværs af hele landet med kompetencer i Aalborg, Aarhus, Viborg, Vejle, Billund, Horsens, Esbjerg, Kolding, Silkeborg, Herning, Sønderborg, Odense, Roskilde og København.
Sweco i Danmark tæller samlet 1.800 medarbejdere, der dækker en bred portefølje af arkitekt- og ingeniørkompetencer inden for byggeri, arkitektur, infrastruktur, transport, vand, miljø, energi, geoteknik, byplanlægning og digitale løsninger.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.