HOVEDSTADEN: 'Tæt trafik - hold afstand' eller 'Risiko for tæt trafik'. Det er nogle af de nye beskeder, bilisterne fremover kan møde på den stærkt trafikerede Motorring 3 M3 vest om København. Vejdirektoratet har opgraderet systemerne på de store, elektroniske trafiktavler - de såkaldte ITS-tavler - på M3, så de nu er bedre til at hjælpe trafikanterne frem på den stærkt trafikerede motorvej, skriver Sjællandske.
- Vi har groft sagt givet vores elektroniske trafiktavler et ekstra skud intelligens, så de bliver bedre til at forudsige køer og trængsel og sætte de rette hastigheder for trafikanterne, så vi undgår den såkaldte stop-go kørsel, der skaber propper i trafikken og fremprovokerer bagende-kollisioner, siger områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet.
Ved at nedsætte hastigheden på strækningen, kan man nemlig mindske risikoen for de store køer i myldretiden. Helt konkret har Vejdirektoratet udvidet den trafiktekniske algoritme - altså det datasystem - der styrer de intelligente trafiktavler. Systemet er i første omgang blevet opgraderet som en forsøgsordning, og Vejdirektoratet vil bruge de kommende måneder på at undersøge effekten af det nye system.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.