DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

International hæder til psykiatribyggeri i Vejle

KORT NYT14. JUN 2018 15.32

SYDDANMARK: Arkitekturen på Psykiatrisk Afdeling Vejle, har fået international hæder ved European Healthcare Design Awards 2018 i London. I konkurrence med psykiatriske sygehuse fra hele verden blev afdelingen hædret for den bedste arkitektur i kategorien Mental Health Design. Hæderen blev overrakt til repræsentanter for arkitektfirmaet Arkitema Architects, som har tegnet byggeriet.

Og tilbagemeldinger fra patienter og medarbejdere efter halvandet år i drift har været positive. Mere plads, bedre muligheder for fysisk aktivitet og fordybelse i de nye og moderne rammer vægtes højt sammen med det fælles cafeteria for patienter og medarbejdere, der fremmer en fornemmelse af fælleskab i hverdagen, hedder det blandt andet.

Psykiatrisk Afdeling Vejle er opført i et offentlig-privat partnerskab (OPP), som ud over Region Syddanmark også havde deltagelse af Arkitema, bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard, ejendomsforvaltningsselskabet DEAS samt investorerne PensionDanmark, PKA og Sampension.

ka