ODENSE: Det kan være ulovlig statsstøtte, når kommunen giver 26,5 millioner kroner til den nye Tinderbox Festival uden at kræve noget til gengæld over de næste fem år, skriver metroxpress. Ifølge den offentliggjorte hensigtserklæring er de første 3,6 mio. kr. allerede betalt af kommunen til nystartede Tinderbox Entertainment. I aftalen står intet om, hvad kommunen får til gengæld for millionerne.
- Hvis man skal tage den her hensigtserklæring på ordet, er den problematisk. Det er uklart, hvad kommunen får for sine mange penge - det kan derfor være ulovlig statsstøtte. Festivalen kan også være brud på EU-retlige udbudsprincipper. Andre kunne tænke sig at byde på at lave sådan en festival, siger professor Michael Steinicke fra Aarhus Universitet. En anden ekspert i EU-ret, Peter Vesterdorff, bakker ham op.
Skævvrider
Odense Kommune har aldrig givet tilbuddet til andre koncertarrangører, inden Anker Boye i sidste uge lancerede den nye festival.
- Så mange kommunale millioner i støtte presser markedet for festivaler i Danmark. Vi får jo ikke millioner af kommunen, siger formand for Smukfest i Skanderborg Claus Visbye til metroxpress.
En af landets største koncert-arrangører, Kim Worsøe, fra ICO Concerts, kritiserer aftalen.
- En sådan kommunalstøtte skævvrider markedet fuldstændig. Jeg ved, at flere andre koncerarrangementer på Fyn overvejer at lukke, siger han.
Forelagt eksperternes kritik siger Søren Simonsen, chefkonsulent i Odense Kommune:
- Vi er ved at undersøge juraen i det her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.