Når medarbejdere fra Statens Serum Institut, Erhvervsstyrelsen og Miljøministeriet og 57 andre statslige institutioner i dag møder ind på arbejde, bliver det med Danmarks største servicekoncern ISS som ny leverandør af serviceydelser. Bl.a. kommer de 14.000 daglige brugere til at opleve et ny madtilbud i deres kantiner.
For dagen i dag markerer opstart af den 1,5 mia. kr. store kontrakt ISS vandt i efteråret 2023, hvor servicekoncernen skal levere kantine, renhold, intern service, indvendigt vedligehold, affaldshåndtering, sikkerhed og udendørsarealer i samarbejde med Bygningsstyrelsen. Det oplyser ISS i en meddelelse.
- Vi glæder os rigtigt meget til at komme i gang og levere stærke serviceoplevelser til de mange statslige institutioner og ansatte sammen med Bygningsstyrelsen. Dagen i dag er kulminationen på mange måneders hårdt arbejde for at sikre, at vi fra første dag kan levere professionelle og kvalitetsbevidste serviceydelser, siger Frederik Nexøe-Larsen, segmentdirektør for Public Administration og ansvarlig for samarbejdet med Bygningsstyrelsen.
Med Bølge 3 af Statens Facility Management i drift leverer ISS samlet serviceydelser til knap 100 statslige institutioner og 34.000 daglige brugere. Både Bølge 1 og Bølge 3 er syv-årige aftaler til en samlet værdi på ca. 3,5 mia. kr.
ISS vandt den første bølge tilbage i 2017 med opstart to år senere og i efteråret 2023 vandt ISS den tredje bølge om at levere serviceydelser til statslige institutioner gennem Bygningsstyrelsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.