I en nye aftale med en værdi på "et trecifret millionbeløb" skal ISS, fra 1. februar 2024 og fem år frem med mulighed for forlængelse med yderligere tre år, levere mad til DSBs ca. 1400 medarbejdere på hovedkontoret i Høje Taastrup og ca. 6000 andre medarbejdere på seks andre lokationer rundt om i landet.
ISS har således med deres madkoncept "The Food Place" vundet kontrakten med DSB om at drive den statsejede virksomheds medarbejderkantiner rundt i landet. Det oplyser servicevirksomheden i en pressemeddelelse.
Aftalen markerer også en udvidelse af partnerskabet mellem DSB og ISS, som går helt tilbage til 1964, og som i dag blandt andet består af tog- og værkstedsrengøring, graffitiafrensning og affaldssortering.
- Vi er meget tilfredse med den nye aftale med ISS, og vi ser frem til at kunne tilbyde vores mange ansatte inspirerende madoplevelser af høj kvalitet og dermed gøre det endnu mere attraktivt at være medarbejder i DSB. Med netop brugen af økologiske og lokale råvarer er DSB som arbejdsplads med til at understøtte rejsen mod det bæredygtige i samfundet, siger Lars Gøtke, underdirektør i DSB Ejendomme.
Grønnere måltider
Der er også stor tilfredshed hos ISS over den nye aftale og udvidelsen af partnerskabet med DSB. ISS skal bl.a. hjælpe DSB med at understøtte deres mål med at understøtte den grønne omstilling i samfundet ved at reducere CO2-aftrykket gennem en årlig reduktion på fire pct. om året.
- Igennem de sidste mange år har vi haft et stærkt partnerskab, og vi ser frem til at gøre det endnu mere attraktivt at være medarbejder i DSB med vores fantastiske madoplevelser. Et centralt punkt i hele aftalen har været vores evne til at levere en grøn kantineløsning, der skal understøtte DSBs arbejde med den grønne omstilling. Vi leverer derfor også svanemærkede kantiner og anvender lokale råvarer, som har lavt CO2-aftryk, siger Thomas Vilsbøll, kommerciel direktør i den danske del af ISS.
ISS har i løbet af 2023 blandt andet også vundet og forlænget større aftaler med Bygningsstyrelsen, Netcompany, DFDS og AGC Biologics.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.